I tre år har de været forlovede, men nu skal det endelig være.
Jesper Lohmann og kæresten Lise Frølund skal giftes.
Det fortalte parret, da de sammen ankom til årets revy i Tivoli.
- Vi skulle have gjort det her i foråret, men det kom ikke til at ske af så mange grunde. Det er nogle store familier, vi har, så der er jo børn og svigerbørn og fester det ene og det andet sted, fortalte Jesper Lohmann til bt.dk.
Den 62-årige skuespiller afslørede samtidig, at brylluppet kommer til at stå til foråret.
Parret er dog endnu ikke begyndt at planlægge detaljerne ved den store begivenhed, men glæder sig bare til forårets komme.
Jesper Lohmann har medvirket i et hav af serier som "Krøniken", "Forbrydelsen", "Anna Pihl" og ikke mindst som "TAXA"-Finn i serien af samme navn.
Senere på året optræder han selv i Tivoli med forestillingen om Otto Brandenburg, som han tidligere har leveret aldeles fremragende på Folketeatret.
Jesper Lohmann har sønnerne Lauritz og Ole fra ægteskabet med Charlotte Rathnov.
Lise Frølund har selv to store børn på 28 år og 31 år.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.