Klokken 13 afslørede Liberal Alliance en ny kandidat til det kommende Folketingsvalg.
Og der er tale om Thyra Frank, som gennem en årrække har gjort sig bemærket som forstander på plejehjemme Lotte i København, lyder det på partiets hjemmeside.
Thyra Frank er desuden formand for regeringens ældrekommission, men selvom hun selv arbejder i ældreplejen, er Thyra Frank ikke bange for at svinge øksen over sin egen sektor.
"Det vil styrke ældreplejen, at der skal være 40.000 færre ansatte i ældreplejen. Men det skal ikke være dem på gulvet, der skal væk," lyder hendes første store udmelding.
Hverken Thyra Frank eller partiformand Anders Samuelsen vil dog ikke svare på, om der kan findes 40.000 ledere i den offentlige sektor, der kan afskediges.
Også en afskaffelse af efterlønnen er noget, Thyra Frank billiger.
"Det er mange år siden, jeg tænkte, at vi ikke har råd til efterlønnen. Jeg har set folk, der spiller golf for pengene," slår hun fast.
Thyra Frank har betinget sig, at hun fortsat vil kunne få lov til at arbejde som leder af plejehjemmet Lotte, hvis hun skulle komme i Folketinget.
Spm: Hvordan vil du få tid til det parlamentariske arbejde, du får din folketingsløn for, hvis du samtidig skal være forstander på fuld tid.
Her brød Anders Samuelsen atter ind og kom sin nye kandidat til undsætning.
"Nu er Thyra ikke valgt endnu. Lad os nu se på situationen, hvis hun bliver valgt til Folketinget..."