Dette interview blev bragt første gang 14. oktober. Det var en af de mest læste interview på Avisen.dk i 2018. Vi bringer det igen, fordi mange andre læsere tidligere fandt interesse for det.
'Ét liv, én tid, ét menneske - hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv', står der skrevet med gul skrift på en lilla forside. Ingen billeder. Bare titlen på bogen og forfatterens navn:
Morten Albæk. Han er filosof og erhvervsmand, og han har skrevet bogen, fordi han er bekymret over den måde, vi har indrettet vores liv på i dag.
Danskerne går ned med stress på stribe, og depressioner lever i bedste velgående i det, der ofte omtales som verdens lykkeligste land. Forklaringen skyldes, at vi har glemt at leve et meningsfuldt liv, lyder det fra den bogaktuelle forfatter.
Morten Albæk understreger hurtigt i samtalen, at han ikke har skrevet en selvhjælpsbog.
Den 43-årige filosof og erhvervsmand forklarer, at han ønsker at give sine læsere nogle helt grundlæggende principper at reflektere over. Såsom den væsentlige forskel på tilfredshed, lykke og mening. Og at det i sidste ende handler om at leve et meningsfuldt liv.
- Bogen er et ydmygt opråb. Jeg forsøger at sige, at hvis vi bare gør mere af det samme, så vil antallet af danskere, der bliver syge af at arbejde, kun stige, siger Morten Albæk til Avisen.dk.
Brug for hamskifte
Morten Albæk har selv taget konsekvensen og blandt andet droppet MUS-samtalerne i sin virksomhed Voluntas. Istedet har han meningsfuldheds-samtaler med de ansatte.
- For at du kan lade dig lede, skal du have tro og overbevisning om, at det menneske, du lægger en lille flig af dit liv hænderne på, rent faktisk fundamentalt kan lide dig.
Generelt er der brug for et nybrud i den måde, vi tænker ledelse på i Danmark. Også selvom han godt kan forstå, at det for nogle danskere kan være svært at forene sig med tanken om, at chefen pludselig skal være en integreret del af det, der foregår udenfor arbejdspladsen.
- Der er mange medarbejdere, der ikke har tillid til at chefen helt fundamentalt kan lide dem. For at du kan lade dig lede, skal du have tro og overbevisning om, at det menneske, du lægger en lille flig af dit liv hænderne på, rent faktisk fundamentalt kan lide dig. Kun hvis det menneske, der leder dig, kan lide dig, kan det nemlig lide med dig og vise den fornødne omsorg, varme og kærlighed, når dit liv tager en drejning, siger Morten Albæk:
- Og ja det vil mange føle grænseoverskridende, fordi de har en grundlæggende tvivl om, at chefen på den anden side af bordet gerne vil og kan rumme personens svagheder uden at se dem som noget negativt.
Men hvis det står så skidt til med ledelsen i dag, at vi bliver syge af den - hvorfor så ikke bare droppe ledelse fuldstændig?
- Jeg mener sådan set også, at dele af den ledelse, vi har i dag, er tæt på at være uanvendelig. Der er brug for et signifikant hamskifte i den måde, vi bedriver ledelse på:
- Vi ser mennesket som en ressource, man skal få noget ud af og administrere. Istedet for at se menneskets potentiale og se dem som noget eksistentielt. Det handler ikke om at skabe en ledelsesfri organisation - men det handler om, at man som leder skal være bevidst om, at det, du primært er ansvarlig for, er menneskelige skæbner, hvis potentiale du skal være med til at realisere. Ikke ressourcer, du skal presse mest muligt ud af, siger Morten Albæk.
- Og så kommer kritikken fra alle gammel-kapitalisterne: 'Vi kan jo ikke tjene penge på den der meget fine og filosofiske tilgang'. Men medarbejdere, der føler en mening i livet, med det arbejde de udfører, er hele fem gange mere produktive, tre gange mere engagerede, signifikant mere innovative og har færre sygedage. Og ydermere er de villige til at gå til en lavere løn, end dem der blot er tilfredse eller decideret utilfredse med arbejdet.
- Det er ikke nemt at finde modet og turde sige fra over for umenneskelig og dårlig ledelse. Men hvis vi blot accepterer det som et grundvilkår, bliver vi langsomt men sikkert syge i sindet af det.
Modet til at sige fra
Morten Albæk efterspørger mod. Modet til at sige fra - eller måske endda sige op istedet for at bruge sine kræfter på noget meningsløst. Han indrømmer, at det er svært at bede folk om, men det kan være nødvendigt.
- Terminerne skal betales. Det har jeg den dybeste respekt for - det er ikke nemt at finde modet og turde sige fra over for umenneskelig og dårlig ledelse. Men hvis vi blot accepterer det som et grundvilkår, bliver vi langsomt men sikkert syge i sindet af det.
- Selvfølgelig er det svært at være modig. Det kræver også at man planlægger det. Strukturerer sig selv finansielt på en måde, der gør det muligt. Der er masser af praktik i det. Men spørg dig selv, om du ønsker at bruge dit éne liv på noget, der er en sandsynlighed for, man bliver syg af?, siger Morten Albæk.
Men kampen mod dårlig ledelse er ikke kun en individets kamp.
- Jeg mener i al beskedenhed, at fagbevægelsen spiller en stor rolle. En ting er den mulighed, du har som individ til at sige fra i nu'et, hvis du føler dig trådt under fode og føler meningsløsheden snige sig ind på dig. Men supplementet til det kunne være at organisere sig i et medmenneskeligt fællesskab. Her kunne fagbevægelsen være den arena, hvor man går hen for at være en del af et fællesskab, der insisterer på en anden ledelse, end den vi er udsat for i dag, siger Morten Albæk.
Mening for alle
Han er ikke nervøs for, at bogen ender med kun at henvende sig til københavnere med fede job. Tankerne og principperne gælder for alle, understreger han.
- Vi mennesker deler tre ting i livet - vi skal dø, livet er fuld af tilfældigheder, og uanset hvor langt eller kort vores liv bliver, skal det være meningsfuldt. Du har et håb om, at den tid, du bruger på at arbejde, skal være meningsfuld. Og det har du, uanset om du er sygeplejerske, kassedame, HK'er, vidensmedarbejder, gymnasielærer eller du står på en fabrik, siger Morten Albæk:
- Mening er subjektivt - der er ikke et universelt svar. Og uanset om du er rengøringsassistent eller mellemleder vil ledelse uden intimitet og omsorg have en negativ konsekvens. Jeg mener faktisk, at det er en smule arrogant at mene, at produktionsmedarbejderen ikke har samme krav og samme ambition om et meningsfuldt liv, som dem der kommer fra en faglig baggrund, der er priviligeret af støjfrie miljøer med hæve-sænkeborde, siger Morten Albæk.
- Uanset om du er rengøringsassistent eller mellemleder vil ledelse uden intimitet og omsorg have en negativ konsekvens.
Meningen med livet
Mennesket er blevet snydt til at tro, at tid kan spaltes, og at livet kan deles op i kasser, siger Morten Albæk.
Arbejdsliv, privatliv, fritid og så videre. Ideen om en work-life balance bør forkastes. Vi har kun ét liv, gentager han igen og igen. Ét liv, der skal omfatte alle elementer i skøn forening. Ét liv der skal give mening.
Men hvordan hænger det så sammen, når personer finder mening i deres arbejde, men alligevel går ned med stress?
- Tager vi som eksempel sygeplejersker og skolelærere, så har de i sig selv et usædvanligt meningsfuldheds-potentiale - de gør syge raske, lindrer smerter og bringer børn veluddannede og dannede videre. Alligevel stiger antallet af stress-sygemeldinger, og nogle fravælger de brancher. Hvorfor? Definitionen på meningsfuldhed er, at du har følelsen af, at dit liv er et værdigt og håbefuldt liv, når du ser fremad i det liv, du har levet, lever og har udsigt til.
- Men når de så kigger ind i deres fremtid, der for nogen alt for ofte enten er håbløs eller decideret uværdig, mister de følelsen af mening i et virke, der ellers har potentialet til at være dybt meningsfuldt, siger Morten Albæk.
Men hvad er i grunden meningen med livet? Et svært spørgsmål, indrømmer han. Et andre ikke kan svare på. Det kan man kun selv. For der findes kun meningen med dit eget liv.
Jeg spørger ham derfor, hvad meningen med hans liv er.
- Meningen med mit liv er at forsøge at leve hver dag på en sådan måde, at de mennesker, hvis kærlighed jeg ikke kan leve foruden, har nemt ved at elske mig i morgen, siger Morten Albæk.
- Og meningen med livet kan flytte sig gennem livet. Jeg ville muligvis ikke have svaret det samme som nu, da jeg var 25 år, og måske vil jeg svare noget nyt, når jeg er 75.
Dette interview blev bragt første gang 14. oktober. Det var en af de mest læste interview på Avisen.dk i 2018. Vi bringer det igen, fordi mange andre læsere tidligere fandt interesse for det.
- Født den 28. juli 1975 i den nordjyske by Uggerby
- Bor privat i Aarhus-bydelen Risskov med sin hustru og to børn.
- Cand.mag i historie og filosofi fra Aarhus Universitet.
- Medstifter af institut for anvendt filosofi ved Aalborg Universitet.
- Startede sin karriere i Danske Bank, hvor han til sidst var underdirektør for ideudvikling og innovation
- I 2009 blev han direktør for marketing, kommunikation og corporate relations i vindmøllegiganten Vestas.
- I 2015 stiftede han investerings- og rådgivningsvirksomheden Voluntas. Selskabet bygger på meningsfuld strategi- og politikudvikling.
- Sidder desuden i bestyrelsen hos blandt andet Joe and the Juice, Ilse Jacobsen Hornbæk og Vertic.
- Mediet The Internationalist har fem gange kåret ham som en af de 100 mest indflydelsesrige marketingsfolk i verden. Senest i 2015.
- Samme år - 2015 - blev Morten Albæk inviteret til at være en del af et nyoprettet kunst- og teknologiråd dannet af Vatikanet.
- Er forfatter til bøgerne 'Generation fucked up?' (2005), 'Nedslag - mellem det vi siger, og det vi gør' (2008), 'Det gennemsnitlige menneske' (2013) og 'Ét liv, én tid, ét menneske' (2018)