DR-værten Peter Falktoft gav muligvis sin mor en del bekymringer, da han var knægt.
Men som voksen er han den perfekte søn. Intet mindre.
Peter Falktofts mor har fødselsdag i dag, og som en lykønskning til hende har han lagt en særdeles rørende hyldest op på sin Facebook-side (se den nederst i artiklen).
Her fortæller han, at moderen, 'mama', var 26 år, da hun fødte ham. Hun er stewardesse og har "arbejdet så længe jeg kan huske," som han formulerer det.
Monte Carlo-værten kalder moderen for den vigtigste person i hans liv og roser hende for så trofast at sikkert at have støttet ham, selvom om han som dreng vist var lidt af en ballademager.
"Gennem 4 folkeskoler, et hav af skole-hjem-samtaler, en masse uheld, skader, ballade og det der ligner, har hun altid haft min ryg og troet på mig."
Peter Falktoft skriver, at han ikke stoler på særligt mange, men at moderen altid vil være den, han stoler mest på.
"Jeg er søn af en stewardesse, og opvokset som var jeg søn af hendes majestæt Dronning Margrethe II," skriver han og erklærer, at han elsker sin mor.
Og sådan en kærlighedserklæring er da den bedste fødselsdagsgave, man som forælder kan ønske sig.
Den vigtigste person i mit liv har fødselsdag i dag. Siden hun som 26-årig lige fik mig har jeg aldrig manglet noget som...
Opslået af Peter Falktoft på 29. december 2015