Hun er bedst kendt fra filmen 'Titanic', men noget tyder på, at mange biografgængere snart kommer til at huske skuespillerinden Kate Winslet for de kontroversielle sexscener i filmen 'The Reader'. Men allerede i november kunne skuespillerindens nøgne krop beundres på forsiden af magasinet Vanity Fair.
Skuespillerinden har fået en del kritik både for forsidefotoet og for sexscenerne, men hun forbeholder sig retten til kunstnerisk frihed, og retten til egen krop.
Winslet er meget opsat på at fortælle, at scener i filmen måske er domineret af nøgenhed, men at alle scener spiller en væsentlig rolle for filmens budskab.
"Der er en del nøgenhed i filmens begyndelse. Men det er 100 pct. retfærdiggjort. Og så handler filmen ikke om sex. Den handler om, hvordan en ung mand læser smukke historier og digte højt for hende (red. Hanna Schmitz)," fortæller Kate Winslet til New York Daily.
Filmen 'The Reader' handler om en kærlighedsaffære mellem en yngre mand og en nazi-anklaget ældre kvinde. Filmen forventes at få premiere i foråret 2009.