En god lang pause fra filmen er nødvendigt efter en travl arbejdsperiode for Kate Winslet. Ikke fordi hun har lyst, men fordi hun simpelthen har været for meget på den store skærm.
"Jeg tror, jeg bliver nødt til at tage en ferie. Jeg er træt af mig selv, og jeg er sikker på at alle andre har det på samme måde," siger Titanic-stjernen ifølge Hello! magazine.
Den smukke skuespiller har dog ikke tænkt sig at ligge på den lade side. Hun overvejer at bruge kræfterne på teater i stedet.
"Jeg ville elske at lave teater. Det ville være en god udfordring. Jeg er nødt til at blive ved med at 'skræmme' mig selv og det ville gøre mig tilstrækkelig bange. Måske en musical eller noget helt anderledes.