Det må være noget af en telefonopringning.
I en ny reklamefilm for det franske kosmetikfirma Lancôme ligger den nu platinblonde Hollywood-skuespillerinde Kate Winslet i hvert fald med en telefon i hånden og griner kælent.
Det sker - selvfølgelig, fristes man næsten til at sige - alt imens, hun har smidt kludene og lagt sig på gulvet. Kun et hvidt lagen holder hende varm. Undervejs i telefonsamtalen dækker hun kælent kyssetøjet med lidt læbestift.
Se den smukke 35-årige britiske skuespillerinde vride sig her.
Den super sensuelle reklamefilm er for læbestiften L'Absolu Nu (Helt Nøgen, red.), som firmaet bag så smart har døbt deres nye produkt.
Og skal man tro Titanic-stjernen selv, havde hun ikke problemer med at leve sig ind i rollen som læbestifts-elskende femme fatale.
"Jeg synes, at læbestift er den bedste ven af absolut feminitet," siger den Oscar-vindende babe, som har tjent penge på at lægge krop til Lancôme-produkter siden 2007.
Kilde: Fashionetc