Tårerne triller ned ad kinderne og grebet om hendes nye Oscar er fast, når hun indtager scenen og takker for anerkendelsen for sin seneste bedrift.
Det har Kate Winslet gjort så mange gange, at hun ikke ved, hvor hun skal gøre af alle de små gyldne mænd. Men hun har fundet et helt særligt sted. Sit badeværelse, skriver People.com.
Det giver ifølge skuespillerinden selv hendes gæster mulighed for lige at kramme en ægte Oscar og måske øve sin takketale foran spejlet.
"Alle vil røre dem, alle vil holde dem, og siger 'du godeste' og 'hvor tung er den?' Så jeg synes, at badeværelset er et fint sted. Så slipper de for at spørge, hvor jeg gemmer mine Oscars," siger Titanic-skuespillerinden.
Sidste år vandt Kate Winslet prisen som den bedste skuespillerinden for sin præstation i filmen 'The Reader'.