Kate Moss nød sin fødselsdag i fulde drag den 16. januar, hvor kæresten gav hende et klaver af mærket Steinway. Det har fået modellen til at overveje en karriere inden for musik.
Hvad angår privatlivet har Moss i lang tid befundet sig i musikmiljøet først med ex-kæresten Pete Doherty fra bandet Babyshamles og nu med kæresten Jamie Hince, der er guitarist i 'The Kills'. Moss skal dog have nogle ekstra klavertimer, hvis hun selv skal have en musikkarriere op at stå, skriver femalefirst.co.uk.
"Kate kan ikke spille en eneste tone på klaveret, men Jamie har lovet hende, at han vil lære hende at spille, og så vil de komponere en duet sammen. Hun har sagt, at den skal hedde 'The Mossys' for sjov skyld," siger en kilde.
Genren i Moss' musik vil dog gå i en helt anden retning, end hvad man finder hos 'The Kills'. Moss tænker mere i romantiske ballader, dog er intet gennemtænkt endnu og sangkarrieren er blot på sit første stadie.