Det amerikanske rockband The Lemonheads udsendte i 2006 deres seneste album 'The Lemonheads', men nu er Evan Dando og resten af bandet klar med en ny udgivelse, der er sat til at udkomme den 22. juni.
'Varshons' skal albummet hedde, har et par særlige gæstestjerner med på to af numrene. Det er de to skuespillerinder Liv Tyler og Kate Moss, der har fået til opgave at levere gæstevokaler, skriver soundvenue.com.
Kate Moss, der er kæreste med sangeren Jamie Hince fra The Kills, skal synge med på nummeret 'Dirty Robot', som oprindeligt er skrevet af duoen Arling & Cameron.
For Liv Tylers vedkommende bliver det i Leonard Cohens gamle nummer 'Hey, That's No Way to Say Goodbye', hun skal lufte sangstemmen.