Prins William har siden teenageårene fået pigehjerter over hele kloden til at smelte.
Og der er nok mere end een ungmø, der misunder Kate Middleton, der næste år bliver prinsesse. Foruden den smukke prins får hun nemlig også prinsesse Dianas vielsesring. Sådan lyder det fra fra BBC News.
At det netop er den ring, der tilhørte prinsens afdøde mor, tolkes af britiske medier som et signal om, at prinsesse Diana spiller en rolle i forlovelsen, og at prins William ønsker, hun skal huskes.
Det unge par er hele dagen blevet overdænget med lykønskninger. Blandt andet fra prinsens farmor, Dronning Elisabeth og fra Storbritanniens premiereminister, David Cameroun.
Også fra prins Charles er der kommet en uforbeholden velsignelse. Han mener, de har været kærester længe nok.
Brylluppet skal stå til foråret eller til sommer næste år, lyder det fra det britiske kongehus.
Prins William og hans udkårne kender hinanden fra universitet, hvor de begge læste kunsthistorie. De har kendt hinanden i otte år, men havde et brud i 2007. Efter knap et år fra hinanden vandt prins William mange pigehjerter - og heldigvis også Kate Middletons - da han landede en helikopter i hendes baghave og erklærede sin kærlighed.
De to 28-årige turtelduer blev forlovet i dag på en rejse i Kenya.