Regeringen og Dansk Folkeparti lukker for offentlig støtte til kunstig befrugtning.
Det er dybt problematisk og giver en stor social slagside, fortæller Generalsekretær i Sex og Samfund Bjarne Christensen.
"Vi finder det er dybt problematisk, at man nu skal til at betale for kunstig befrugtning. Det er en sygdom, som man bliver behandlet for, og loven vil give en stor social slagside i hvem der har råd til børn, siger Bjarne Christensen til Newspaq.
Lovforslaget er til 1. behandling i dag og er en del af Finansloven for 2011, hvor regeringen, Dansk Folkeparti og en enkelt kristendemokrat er blevet enige om det danske husholdningsbudget. Sammenlagt forventer partierne at spare 200 millioner kroner ved at lukke for børn på det offentliges regning.
Det betyder, at hvis du har penge, så kan du få børn, men har du ingen så må du leve uden.
"Det vil være svært for dem, der nu skal betale op til 50.000 -100.000, hvis de ikke har et arbejde eller er studerende, og de bliver derfor nødt til ikke at få de børn, som de gerne vil have, " fortæller Bjarne Christensen.
Ifølge planen skal lovforslaget 2. og 3. behandles henholdsvis den 14. og 16. december.