Den danske angrebskomet Kasper Dolberg får i næste sæson konkurrence fra en af klubbens store angrebshelte.
Således vender den 33-årige Klaas-Jan Huntelaar tilbage til klubben efter en årrække i større ligaer.
Det sker på en etårig kontrakt, meddeler Ajax på sin hjemmeside.
Klaas-Jan Huntelaar skifter på en fri transfer fra tyske Schalke 04, som han har optrådt for de seneste syv år.
Forinden tørnede han ud for Real Madrid og AC Milan.
Huntelaar spillede i Ajax fra 2006 til 2008, hvor han i den anden sæson blev en suveræn topscorer i Æresdivisionen med 34 mål.
/ritzau/