Kajakroer holder fast i dansk medaljedrøm
Foto: Jens Dresling / POLFOTO
Danske Henriette Engel Hansen er videre til semifinalen i 200 meter enerkajak med en fjerdeplads.

Den danske kajakroer Henriette Engel Hansen missede torsdag drømmen om en medalje i OL-finalen i favoritdisciplinen 500 meter enerkajak, hvor det blev til en skuffende syvendepladsen.

Det har tilsyneladende ikke fået den 30-årige roer til at miste modet, da hun fredag formiddag padlede sig videre til semifinalen på 200 meter-distancen med en fjerdeplads i sit indledende heat.

De seks bedste roere fra hvert heat går videre, så danskerens semifinaleplads var aldrig i fare.

Muligheden for videre avancement til finalen er dog ikke stor for Engel Hansen, der selv har sagt, at hun primært deltager i disciplinen for oplevelsens skyld.

Ikke desto mindre gør hun forsøget allerede klokken 12.51.

Også Kasper Bleibach er klar til semifinalen i enerkajak på 200 meter-distancen. Han er på vandet allerede klokken 12.16.