Året er 1648, kong Christian IV er døende og rejser i karet mod Rosenborg Slot. Han har sendt bud efter sin ekskone, Kirsten Munk, som fødte ham 12 børn, inden han slog hånden af hende og spærrede hende inde.
Christian ønsker, at Kirsten skal underskrive et dokument, som gør rede for alle hendes forræderiske handlinger mod ham, således at han kan genoprette sit gode navn. Til gengæld lover han at sætte hende fri.
I virkeligheden er det dog ham selv, der har brug for at blive løsnet fra jalousiens kæder.
Torsdag har den debuterende instruktør Kasper Kalles film "Christian IV - Den sidste rejse" premiere landet over.
Det er Baard Owe, der døde for godt et år siden, og Karen-Lise Mynster, der spiller den ældre udgave af det forbitrede par, mens kong Christian IV og Kirsten Munk som unge spilles af Rudi Køhnke og Rosalinde Mynster
Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen kalder dramaet "en forbitret og fascinerende kærlighedshistorie" og kvitterer med fire ud af seks stjerner.
- Da hele handlingen, med ganske få undtagelser i begyndelsen og slutningen, er optaget i et lille, klaustrofobisk rum uden plads til at bevæge sig, afhænger filmoplevelsens intensitet af skuespillerne. Dem bliver man ikke skuffet over.
- Til gengæld er det sværere at få manuskriptets forholdsvis enkle utroskabsdrama til at holde sin spændstighed i samfulde 90 minutter, skriver hun.
Kærlighedsdramaet kan heller ikke få filmanmelder på Politiken Kim Skotte op at ringe.
- Ikke kun billedet er snævert indrammet. Det samme er historien, og jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at se, hvad det egentlig er ved det skarpe udsnit, der er så interessant, at man kan droppe resten af Christian IV's ikke just begivenhedsløse 59 år lange regeringstid, skriver han.
Kim Skotte nøjes med at uddele to ud af seks hjerter.
Kristeligt Dagblads Karen Dyssel kalder Kasper Kalles debutfilm "et bumlet svendestykke" og giver tre stjerner.
- På trods af de allerstørste følelsers virvar er "Christian IV - Den sidste rejse" en ung og tilsyneladende stejl instruktørs kunstnerisk anlagte kammerspil, der ikke vover at lade følelserne trænge fra skuespillerne ind i publikum, skriver hun.
/ritzau/