Caroline Wozniacki er allerede røget ud af græsbane-turneringen i Eastbourne.
Sidste år vandt hun turneringen, men sådan gik det ikke i år. Hun tabte nemlig i første runde en lang tre-sæts-kamp mod Aravane Rezai.
Franskmanden ligger nummer 19 på verdensranglisten, så det var på papiret ikke en nem opgave for danskeren, selvom et exit i første runde var skuffende.
Aravane Rezai vandt første sæt 6-4, men Caroline Wozniacki kom godt igen, og vandt problemfrit andet sæt 6-1.
Men så satte Aravane Rezai tempoet op og leverede 10 flotte serveesser. Dermed vandt hun tredje og afgørende sæt 6-3.
Turneringen er den sidste inden Wimbledon, der indledes på mandag i London.