Et stort slagsmål brød ud fredag eftermiddag i Lyngby. Slagsmålet fandt sted ved Danmarks Tekniske Universitet og den lokale handelsskole.
Vagtchefen ved Nordsjællands Politi bekræfter over for ekstrabladet, at der har været ballade.
"Der har været slagsmål mellem nogle grupperinger og vi har anhold fire personer, men kan vi ikke fortælle mere før vi har fået et bedre overblik," siger vagtchefen.
Rygterne siger, at der blev brugt køller og knive under slagsmålet, men det kan vagtchefen hverken be- eller afkræfte.