De franske myndigheder har torsdag udvist 93 af i alt 700 romaer, der opholder sig illegalt i landet.
Det oplyser den Rumænske indenrigsminister over for den franske avis Le Monde.
De resterende 607 romaer skal være ude af landet inden afslutningen af august.
Udvisningen af de illegale romaer er et led i den hårde franske værdidebat, som længe har domineret den nationale politiske scene.
I oppositionen kritiserer de præsident Nicolas Sarkozy og co. for at være lige lovlig hårde i kanten.
Også et tidligere regeringsmedlem, Jean-Pierre Grand, fra Sarkozy's parti, UMP, kritiserer de metoder, som regeringen tager i brug mod romaerne.
Han sammenligner fremgangsmåden, med de metoder Gestapo brugte mod franske jøder under Anden Verdenskrig.
Den kritik har regeringen dog ikke meget til overs for.
"Vi stigmatiserer ikke nogen, vi sørger bare for, at folk respekterer loven," siger indenrigsminister, Brice Hortefeux, i forbindelse med rydningen af de illegale roma-lejre.
Ifølge Eric Besson har de romaer, der har forladt landet, frivilligt valgt at gøre det.
Le Monde har fået oplysninger om, at de romaer, der vælger at forlade landet får penge for det. Ifølge avisen får voksne udbetalt 2.200 kr. i kontanter og børn omkring 750 kr.