Kæmpe pot-plantage fundet i Mexico

Hvor mange mennesker skal der til at passe 120 hektar pot? 60, åbenbart! Den mexicanske hær gør det største fund i landets historie.
Mange bække små. Den mexikanske hær har fundet en enorm pot-plantage. Den modne pot er 850 millioner værd.
Mange bække små. Den mexikanske hær har fundet en enorm pot-plantage. Den modne pot er 850 millioner værd. Foto: Polfoto, (AP Photo/Eric Risberg) / POLFOTO

Den mexicanske hær har gjort et gigantisk pot-fund.
120 ton marihuana stod under åben himmel i den mexicanske provins Baja California. Det er den største pot-farm i Mexico nogensinde. Den hidtil største blev fundet i 2007 og var 'kun' 64 hektar stor.

Marihuanaen, som var modnet og klar til høst, estimeres til en værdi af ca. 850 millioner kroner. Plantagen blev afsløret af en militærenhed som var på patrulje i området, skriver BBC.

De soldaterne nærmede sig farmen, flygtede størstedelen af de godt 60 arbejdere, som befandt sig på stedet, fortæller militærets talsmand. I alt blev seks personer anholdt.

Mexico har i årevis lidt under massive narko-problemer og befinder sig i konstant våbnet konflikt med landets narkokarteller. De mexicanske myndigheder ved ikke, hvem der ejer farmen.

Området, som ligger i det nord-vestlige Mexico på grænsen til USA, er indtil nu bedst kendt for at dyrke tomater.

Kilde: BBC

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.