Der er kun givet omkring en ottendedel af de vacciner mod H1N1-influenzaen, som der er indkøbt til formålet.
I alt er omkring 380.000 mennesker blevet vaccineret i Danmark, mens der er indkøbt 3,1 millioner vacciner. Det skriver Information.
Det vil sige, at panikken om Influenza A ikke er så stor i samfundet, som forventet. Og de mange vacciner, der er i overskud kan nu tilbydes personer udenfor risikogruppen.
Men det er ikke kun i Danmark, at situationen ser sådan ud. I vores naboland, Sverige, er der brugt fem millioner af de 18 millioner indkøbte doser vaccine. Mens Storbritannien kun har brugt 2,3 millioner vacciner ud af deres lager på 60 millioner indkøbte doser.
Det er planen, at danskere udenfor risikogruppen vil blive tilbudt vaccinen, når vi kommer ind i det nye år, men da kan vaccinerne være virkningsløse, for de virker jo selvsagt ikke, når man har haft sygdommen.