Knasterne er stadig mange, før regeringen kan sætte det sidste punktum i 2020-planen.
Regeringen forhandler i disse dage videre med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om at finde ekstra rum på budgettet.
Hvis det lykkes, skal de bruges på skattelettelser, mener De Konservative med erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen i spidsen, skriver Politiken.
"Vores udgangspunkt er klart nok. Vi mener, den offentlige sektor har nået den størrelse, den nu engang skal have. Derfor mener vi, at de skal ud og lette skatten på arbejdsindkomst," forklarer han ifølge Politiken.
Han understreger imidlertid, at de nuværende forhandler ikke handler om, hvordan pengene skal bruges, men først og fremmest om, hvordan de skaffes.
Ikke overraskende kan det imidlertid blive svært at få tvunget skattelettelser igennem, idet Dansk Folkeparti langt hellere ser et øget offentligt budget med fokus på velfærden.
"Vi kender de konservative. Det er sjældent, de debatterer politik, uden det handler om skat," lyder det afvisende fra finansordfører Kristian Thulesen Dahl.
Politiken