Hvis du ikke er i stand til at få børn, så er det ikke en sygdom. Derfor skal du nu selv betale regningen fra fertilitetsklinikken.

Sådan lyder det fra den konservative lejr, efter man i den nye genopretningsaftale har sat et stort rødt kryds over de 200 millioner kroner, der skulle hjælpe barnløse danskere med at få en familieforøgelse.

"Vi har kun et vist antal penge til rådighed og dem må vi prøve at bruge bedst muligt. Og jeg synes, at vi skal behandle sygdom først, med de penge vi har. Og det med ikke at kunne få børn, er ikke en sygdom," siger Mike Legarth, der som finansordfører i de konservative har været med til at strikke den genopretningspakke, der i går så dagens lys, sammen.

Eksperter har været ude og advare mod at fjerne de 200 millioner kroner, da man frygter, at det vil føre til, at langt færre børn kommer til at se dagens lys. Men den frygt deler Mike Legarth ikke, han er overbevist om, at ønsker man sig et barn, så er man også villig til at betale dét, det koster.

"Jeg anerkender ikke udsagnet om, at der vil blive født færre børn. Jeg tror langt de fleste vil forsøge at få et barn og selv betale for det, hvilket jeg synes er rimeligt, for jeg synes, at vi skal bruge pengene på at bekæmpe sygdom i stedet," siger han til Newspaq.

Socialdemokraterne ryster imidlertid noget på hovedet over den konservative udmelding. Her betegner man barnløshed som en sygdom, hvorfor staten bør yde hjælp til de, der har behov for den.

"Hvis man er ufrivilligt barnløs, så er man det jo fordi, man har eller har haft en sygdom, der gør, at man ikke kan få børn. Og så er det altså en opgave for det offentlige sundhedsvæsen at hjælpe folk til at blive gravide," siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) til Newspaq.

Og når de konservative er sikker på, at danskerne nok selv skal betale regningen fra fertilitetsklinikken, så kalder Socialdemokraterne det for en skævvridning.

"Jeg tror ikke på, at det vil være alle, der har råd til at betale mellem 25.000 og 50.000 kroner for at gå igennem en privat fertilitetsbehandling. Det her er en kæmpe social skævvridning, der vil betyde, at det kun er de forholdsvis rige, der har råd til at gå i gang med en behandling," siger hun.

Hvert år fødes 3.000 børn, som er blevet hjulpet på vej via en fertilitetsklinik.