Jyske Bank skal af med ansatte i Spar Lolland efter overtagelsen tilbage i januar. Samlet skal Spar Lolland siger farvel til 66 ansatte, hvoraf de 46 får en fyreseddel.
Fyringerne kommer til at ske efter sammenlægning af afdelinger på Sjælland, Lolland og Falster, oplyser Jyske Bank tirsdag.
At ikke alle skal fyres skyldes, at nogle medarbejdere har sagt op efter overtagelsen, nogle er der indgået en pensionsaftale med og nogle har søgt og fået ledige job i andre funktioner i banken.
- Det betyder, at vi i alt har afskediget 46 medarbejdere. Banken tilbyder et genplaceringsforløb til de 46 opsagte medarbejdere via konsulentfirmaet AS3, skriver Jyske Bank om sagen.
Spar Lolland gik konkurs i januar, og Jyske Bank overtog derefter den lokale banks kunder, afdelinger og ansatte.
/ritzau/