Er de hjemløse rykket ud af byen for at tigge? Eller begår de butikstyveri i stedet? Gadejuristen savner flere svar på konsekvenserne af den stramme tiggerlov.
- Vi må bare sige, at det virker. Så kan det selvfølgelig virke hårdt, men det virker.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var ikke i tvivl, da han torsdag eftermiddag var indkaldt i samråd om den såkaldte tiggerlov.
Siden 21. juni er mindst 20 blevet idømt to ugers ubetinget fængsel for tiggeri på gågader, stationer, foran supermarkeder eller i offentlig transport.
Samtidig melder Københavns Kommune om færre udenlandske tiggere på gaden i hovedstaden.
Og det er altså ifølge justitsministeren et klart tegn på, at tiggerloven virker.
En lille smule smart
Men hos Gadejuristen, der yder retshjælp til hjemløse og socialt udsatte i København, er man ikke overbevist om, at tiggerloven er en succes - eller om den bare har flyttet problemerne andre steder hen.
- Det virker en lille smule smart på baggrund af tre måneder og meget få tal at sige, at den her lov har virket. Vi hører også fra flere steder, at der er færre synlige hjemløse til stede i byen nu. Men vi hører også, at de hjemløse i stedet for kravler længere ind i buskene og parkerne og længere ud i forstæderne, siger Maja Løvbjerg Hansen, jurist i Gadejuristen.
At der er færre tiggere i bybilledet i København, løser nemlig ingen af de store sociale udfordringer, som gør, at folk ser sig nødsaget til at tigge. Det gælder både for danskere og udlændinge, påpeger hun.
- Jeg kender ingen, der synes, det er fedt at tigge. De fleste oplever det som voldsomt uværdigt. Men vi taler om folk, der tigger, fordi de skal forsørge sig selv og deres børn. Og vi har ikke ændret deres muligheder for at gøre det.
- Hvis de pludselig har bestemt sig for at få et lønarbejde, og alle deres sociale udfordringer og psykiske problemer er forsvundet som dug for solen, fordi Danmark har indført to ugers fængsel for tiggeri, så skulle det være første gang i historien, at et strafapparat har løst sociale problemer, siger Maja Løvbjerg Hansen.
Fængsel for tiggeri - bøde for tyveri
Hun peger på, at blandt andet Det Kriminalpræventive Råd tidligere har advaret om, at den stramme tiggerlov risikerer at få flere til at begå anden og mere alvorlig kriminalitet.
- Vi har nu indrettet os med et system, hvor det koster to ugers fængsel at bede om penge ude foran et supermarked, og det koster 500 kroner i bøde, hvis du går ind og stjæler i supermarkedet.
Derfor savner hun nogle flere opgørelser, som kan skabe klarhed over de reelle konsekvenser af den stramme tiggerlov.
- Vi har ikke set nogen opgørelser på, om antallet af lommetyverier eller butikstyverier er steget eller faldet. Vi ved heller ikke, hvor mange tiggere, der har fået advarsler eller bøder for at tigge uden for de her såkaldte utryghedsskabende zoner. Vi ved kun, at der er 20 tiggere, som er dømt efter de nye stramninger.
- Jeg skal ikke sidde på en retshjælp på Vesterbro og sige, at justitsministeren ikke har styr på sine tal. Jeg har bare ikke set noget belæg for at sige, at det her virker endnu, siger Maja Løvbjerg Hansen, jurist i Gadejuristen.
Også tidligere justitsminister - og nuværende forsknings- og uddannelsesminister - Søren Pind (V) har på Twitter givet udtryk for, at tiggerloven er en succes. "Tiggerloven har virket. Gaderne er blevet tryggere. Godt!", skriver Søren Pind.