Dansk Folkepartis forslag om at indføre et udgangsforbud for unge under 18 år, der bor i landets udsatte ghettoer, bliver svært at indføre.
Det mener jurist og direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama.
- Uden at have et egentligt lovforslag har jeg umiddelbart svært ved at se, at man kan komme igennem med sådan et forslag.
- Det fratager unge mennesker muligheden for eksempelvis at tage til skolefest eller gå til sport om aftenen, bare fordi de bor i et bestemt område, siger han.
Ifølge Jacob Mchangama er en bestemt adresse ikke nok til at retfærdiggøre et udgangsforbud.
- Vores bevægelsesfrihed er beskyttet i Menneskerettighedskonventionerne. Der skal være vigtige grunde til, at man indfører et udgangsforbud.
- Det kan være, hvis man er dømt for alvorlig kriminalitet eller vurderes til at udgøre en terrortrussel, siger han.
Jacob Mchangama tolker Dansk Folkepartis forslag til i højere grad at være en politisk udmelding end et gennemarbejdet bud på, hvordan man løser problemerne.
- Det virker ikke som en proportionel løsning.
- Der er allerede vedtaget vidtgående indgreb i bevægelsesfriheden for eksempelvis bandemedlemmer. Men det er folk, som er dømt for kriminalitet, siger han.
I sin nytårstale havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fokus på ghettoerne, som han ønsker afviklet helt.
DF's forslag kommer i forbindelse med, at regeringen i starten af 2018 vil fremlægge et nyt udspil, der skal bekæmpe parallelsamfund.
Ud over udgangsforbuddet foreslår DF blandt andet også massiv polititilstedeværelse i ghettoområder, fratagelse af religiøse særhensyn i folkeskoler og daginstitutioner og yderligere asylstramninger.
/ritzau/