Dinosaur-succesen 'Jurassic Park' vender tilbage til det store lærred i en ny version.
Den oprindelige trilogi stammer fra 1993 med Sam Neil og Jeff Goldblum i hovedrollerne. Filmen røg til tops og omsatte for over 4.500 millioner kroner.
Filmbosser i Hollywood har nu planlagt at producere en ny trilogi og forventer at tage biografgængerne med storm. Det skriver femalefirst.co.uk.
Instruktør Joe Johnston, der instruerede den tredje film i den første trilogi, er med på vognen igen.
"Der kommer en ny Jurassic Park. Det kommer til at blive noget helt nyt, man aldrig har set før. Vi laver ikke kun en ny film, fordi markedet ligger åbent for os. Vi vil gerne fortælle nye og interessante historier," siger Joe Johnston ifølge BoxOffice.com.