"Himlen i en bøtte med lava, der er lige ved at sprænge i luften."
Sådan beskriver Juliette Lewis selv sit kommende album, 'Terra Incognita', der udkommer senere på foråret.
"Jeg synes, denne her plade er kommet ud af følelseskontraster," fortæller skuespilleren, der nu er blevet sanger, til nme.com.
"Desillusioneret, glæde og smerte ... Jeg ville prøve at få min musiske sjæl skåret ned på plade. Det er som Himlen i en bøtte med lava, der er lige ved at sprænge i luften," mener Lewis, der også har skiftet bandet 'The Licks' ud med 'The New Romantiques' for at komme tættere på sin egen indre musikalske rejse.
"For at få en renere musikalsk rejse var jeg nødt til at skære alt det, jeg kendte, væk," siger hun.