Der er skimmelsvampesporer på juletræet. Appelsinerne giver løbende øjne. Nødderne giver hævet svælg og soden fra kalenderlyset åndenød.
Julen bringer ikke velsignet bud til Danmarks 1.7 millioner allergikere og astmatikere. De skruer tværtimod op for medicinen.
Hvert år ringer der voksne, der har problemer på jobbet, fordi deres kolleger fyrer op for julehyggen.
”Nogle tager mere medicin, fordi det med at tale sammen kun giver problemer på deres arbejdsplads. Deres deres kolleger har holdningen, 'at det kan da ikke være så slemt',” siger Betina Hjorth.
Rør ikke ved julestjernen
Nogle forældre til allergibørn overvejer direkte at holde deres børn hjemme fra skolen i december.
Sådan holder du allergijul: Jul uden snot og åndenød.
”Vi har haft to-tre opkald i sidste uge fra forældre, der overvejede at holde børnene hjemme i december, fordi der simpelthen var så mange juletræer, jul og gran på skolen i julen,” siger rådgivningschef Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark.
For det kan faktisk være slemt. Duften af sæsonens blomster som hyacint og lilje giver personer med følsomme luftveje hoste og vejrtrækningsbesvær – på samme måde som alle former for stearinlys. Har man sart og overfølsom hud, kan det give udslæt at røre ved tulipaner og julestjerner. Skimmelsvampesporerne i gran udløser høfebersymptomer, og har man græspollenallergi kan man ofte ikke tåle appelsiner.
”Mange går rundt med symptomer som på høfeber, med løbende eller stoppet næse, som man er forkølet,” siger Betina Hjorth.