En julemand er iklædt rød jakke og hue og har langt hvidt skæg. Og så er hans foretrukne ord ho, ho, ho . Sådan er det i Danmark og - så vidt vides - også i de fleste andre lande.
Men i Sydney, Australien, er det snart slut med ho, ho, ho -erne. På engelsk er ho slang og et nedsættende ord der vel bedst kan oversættes til dulle , og selvom det ikke giver meget mening at sige dulle, dulle, dulle med jovial, varm stemme, mener et lokalt julemandsbureau, at ordet er så stødende overfor kvinder, at det nu er slut.
I stedet skal julemændene sige ha, ha ha , skriver Daily Telegraph ifølge netavisn 180grader.dk.
Ikke for sarte børn
Ifølge avisen er det særligt af hensyn til de små børn, der har ført til forbuddet.
I Australien vækker beslutningen dog mere undren end glæde. Selv en australsk organisation, der bekæmper porno, mener at et forbud mod ho, ho, ho er helt ude i hampen.
- Slap dog af. Vi taler om små børn,
der ikke forstår, at ho ho ho kan have nogen anden konation. Og der
er ingen grund til at lære dem det, sagde Julie Galehun til Daily Telegraph, ifølge 180grader.dk.