To barer er blevet idømt bøder, efter en julefrokost endte tragisk for en kun 16-årig dreng fra Frederikshavns-området.
Ifølge Nordjyske Tidende var teenageren til julefrokost med kollegerne fra sit fritidsjob og drak sig så beruset, at han lagde sig til at sove på togskinnerne ved Frederikshavn Banegård. Da toget kom, kørte det begge hans ben af.
De to udskænkningssteder får nu en bøde for at have serveret alkohol til en mindreårig. Drengens arbejdsplads kunne dog ikke holdes ansvarlig.