Der er nu kommet nye detaljer frem i sagen om planerne om et terror-attentat mod Jyllands-Posten.
Helt konkret ville folkene bag angrebet sprænge Jyllands-Posten i luften ved hjælp af bomber på en lastbil. Det fremgår af et nyt anklageskrift mod de to sigtede i sagen.
Det viser nye dokumenter i den såkaldte 'Mickey Mouse'-sag fra Chicago i den amerikanske delstat Illinois, hvor Tahawwur Hussain Rana og David Headley står anklaget for terrorplaner mod den danske avis.
Samtidig mener den amerikanske anklagemyndighed, at planlægningen af attentatet blev ledet af Ilyas Kashmiri, der er leder af en pakistansk terrorgruppe med relationer til al-Qaeda. Det skriver jp.dk.
Tahawwur Hussain Rana - der er canadisk statsborger med pakistansk baggrund - erklærer sig uskyldige i samtlige anklager, mens David Headley - der er amerikansk statsborger med pakistansk baggrund - samarbejder med anklagemyndigheden.
Attentatet havde Jyllands-Postens kontorer i København og Viby ved Århus som mål. Og motivet var offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne.