Joss Stone er ikke på talefod med sit pladeselskab lige for tiden. Det skyldes, at pladeselskabet valgte at udsætte sangerindens nye album, der egentlig skulle have været udgivet i april i år.
Sangerinden spurgte herefter, om hun måtte skifte selskab, men det nægtede EMI dog.
Nu har Joss Stone imidlertid besluttet sig for at give en koncert i O2 Arene i London, hvor hun vil spille nogle af hendes nye sange i protest mod pladeselskabet.
"Jeg vil spille nogle nye sange. Det er bare nye sange, og jeg elsker dem. De blev indspillet for to år siden, men jeg har været i krig mod mit pladeselskab. Jeg spiller dem dog alligevel, og hvis de vil udgive mit album en dag, vil det være dejligt. Jeg ved dog ikke, hvornår det bliver udgivet, for det er ikke op til mig," forklarer hun til Daily Star.
Hun sender yderligere en lille hilsen til bosserne på EMI.
"Måske vil de have mig til at tie stille, men held og lykke for de har valgt den forkerte pige," siger hun.