Eksempler på dommedagsprofetier gennem tiderne:
*År 1147 - Gerard af Poehlde mente, at Kristis 1.000-årige regeringstid faktisk var startet i 306 e.Kr. Dermed forudså han, at verden ville ende i år 1306.
*År 1669 - 'De Gammeltroende' - en afstikker af den russisk ortodokse kirke i Rusland, mente, at verdens ende ville indtræffe dette år. Det resulterede i, at 20.000 mennesker brændte sig ihjel for at beskytte sig imod Antikrist.
*År 1881- En astronom opdagede ved en spektralanalyse, at komethaler indeholder en særlig dødbringende gas kaldet dicyan, og at Jorden ville passere gennem halen af Halley's komet i 1910. Panikken bredte sig over store dele af USA og i udlandet.
*År 1988, 1989, 1990 og 1993 - Den pensionerede NASA-ingeniør Edgar Whisenant skrev en bog med "88 grunde" til, hvorfor dommedag ville finde sted i 1988. Da det ikke skete, rykkede han datoen til 1989. Derefter til 1990 og senere til 1993.
*År 2011 - Den amerikanske radioprædikant, Harold Camping, proklamerede, at dommedag ville indtræffe den 21. maj 2011. Datoen var en revidering af hans tidligere forudsigelse om, at det ville ske den 6. september 1994. Da den 21. maj var passeret, reviderede han sin beregning til efteråret 2011.
Kilde: videnskab.dk
/ritzau/