Hen over sommeren har personalet på de danske fødeafdelinger haft mere travlt end normalt.
I juni, juli og august vil der i alt komme over 1.200 flere børn til verden, end der gjorde i de samme måneder sidste år, viser en undersøgelse foretaget af Politiken Research tidligere på året.
En så markant stigning presser landets jordemødre til at løbe endnu stærkere for at kunne hjælpe alle de nyfødte ordentligt til verden.
- Babyboomet har virkelig øget presset på landet jordemødre. De har løbet ekstraordinært stærkt, er blevet på arbejde langt ud over deres vagter og har også taget mange ekstravagter for at kunne følge med. Man har også været nødt til at løse nogle opgaver på nye måder, siger formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.
Hun understreger, at babyboomet har ramt hele landet. Og det bakkes op af Jordemoderforeningens kredsformænd rundt om i landet.
- Det er ene og alene jordemødrenes velvilje og ønske om, at familierne skal få en god oplevelse, som gør, at det hele kan hænge sammen. Men det har konsekvenser. Jordemødrene giver i stor stil afkald på deres fritid, og de møder både ind før deres vagt starter og bliver også tilbage lang tid efter, at den er sluttet, for at det hele kan hænge sammen, siger formand for Jordemoderforeningens Syddanmarkskreds Gitte Valeur og fortsætter:
- Jeg kan ikke komme i tanke om andre faggrupper, hvor man i samme omfang uafbrudt bliver kaldt ind på vagt, og hvor man simpelthen bare må glemme, at man er overtræt og udmattet for at være fuldstændig nærværende hos familierne.
Ikke kun problemer, når der er babyboom
Gitte Valeur håber, at der snart tages ansvar for at løse problemet, som ikke kun er begrænset til perioder med ekstraordinært mange fødsler.
- Tid og hænder er en mangelvare hele året rundt, men under sådan et babyboom bliver det selvfølgelig endnu mere udtalt. Jeg håber snart, at både ledelserne rundt omkring i landet og politikerne forstår, at det ikke kan fortsætte på denne her måde, siger Gitte Valeur.
Frustrationen over, at der ikke bliver gjort mere for at sikre ordentlige arbejdsvilkår, mærkes også i Midtjylland.
- Jordemødrene er trætte og frustrerede over, at de ikke kan gøre deres arbejde ordentligt, og den frustration er kun blevet endnu tydeligere henover sommeren, siger formand for Jordemoderforeningens Midtjyllandskreds, Tanja Lyth.
Det er ledelsens ansvar
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg understreger, at det er ledelsen på de enkelte fødeafdelinger, som har ansvaret for at løse problemerne.
- Det er ledelsens ansvar at sikre, at bemandingen er tilstrækkelig, også selvom man er inde i en periode med spidsbelastning. De skal sørge for, at der f.eks. økonomisk er mulighed for at kalde ekstra vagter ind.
På en af landets fødeafdelinger, Svendborg Sygehus, mener afdelingsledelsen, at man har forsøgt at imødegå det forventede øgede arbejdspres ved at dække ind med mere personale.
- Vi vidste godt, at sommeren ville betyde, at der kom et øget arbejdspres blandt jordemødrene. Det har vi forsøgt at imødegå ved at sørge for at dække ind med ekstra vagter på faste tidspunkter, siger Anette Lund Frederiksen, der er chefjordemoder og en del af afdelingsledelsen på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D på Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus.
Hun understreger, at det nok aldrig bliver sådan, at man kan planlægge sig fuldstændig fri for, at jordemødre skal tage ekstra vagter eller blive længere på arbejdet i de mest travle perioder.
På finansloven for 2016 blev der tilført 200 millioner kroner til landets fødeafdelinger over de næste fire år. Det er dog ifølge Jordemoderforeningen for tidligt at sige, hvad pengene i de enkelte regioner kommer til at gå til. De første penge er blevet afsat per 1. april i år.