I onsdags fik jordemoderen Maja Rymer Jensen nok.
En ekstremt presset hverdag på fødegangen på sygehuset i Roskilde har både haft mærkbare konsekvenser for den 30-årige jordemoder selv og frem for alt for de fødende kvinder.
Derfor har Maja Rymer Jensen nu sagt op.
- Jeg ville ønske, at jeg kunne blive og kæmpe, for jeg ønsker virkelig at gøre det godt i mit fag. Men jeg har ikke flere kræfter i det her system lige nu, siger hun.
Maja Rymer Jensen fortæller, at ledelsen gør alt, hvad de kan, med de ressourcer, de har til rådighed. Men målsætning om, at alle kvinder har en jordemoder hos sig, fra de er i aktiv fødsel, er svær at nå. Der er meget papirarbejde og mange vigtige praktiske opgaver, som skal klares løbende. Derfor er de fødende flere gange alene på stuerne. Og det gør kun fødslen sværere for kvinderne, siger Maja Rymer Jensen.
Derfor ville hun heller ikke selv føde på landets sygehuse.
- Jeg ville føde hjemme. Det handler ikke om manglende tryghed i forhold til, om barnet overlever. Men hvis man er sund og rask og har haft en normal graviditet, så ville jeg anbefale at føde hjem. Her er der den tryghed og ro, som vi ved, er vigtigt for at gøre kroppen klar til at føde, siger Maja Rymer Jensen.
Utilstrækkelig omsorg
Hun er ikke ene jordemoder om at føle sig presset på landets fødeafdelinger. Avisen.dk kunne i denne uge fortælle, hvordan jordemødre landet over har oplevet, at sommerens babyboom for alvor suger kræfter på landet fødegange.
- Jordemoderfaget er meget presset. Selvfølgelig er det hårdt personligt altid at løbe stærkt, men det, der er rigtig svært at opleve, er, at svangeromsorgen lige nu er så utilstrækkelig for de kvinder, der har så meget brug for den, siger Maja Rymer Jensen.
Hun fortæller, at flere og flere asylansøgere med ekstra behov og også flere ressourcesvage danske kvinder ankommer til fødeafdelingerne i disse måneder.
- Jeg oplever, at den sociale ulighed i sundhedsvæsenet vokser. Men det er ikke muligt at oprette specialtilbud, der er tilstrækkelige, siger Maja Rymer Jensen, der blev færdiguddannet i 2014, og siden da har arbejdet på forskellige fødeafdelinger i Danmark og i Grønland.
Flere penge
Stemningen blandt personalet på afdelingen er trykket. Kollegerne skiftes til at have dårlige dage, hvor overskuddet og energien falmer.
- Jeg føler sorg over at forlade mine kolleger og arbejdspladsen, som jeg er rigtig glad for, men jeg føler også sorg over, at svangeromsorgen, der er så vigtigt, ikke er god nok, siger Maja Rymer Jensen.
Hun håber nu på, at der dirigeres flere penge til landets fødeafdelinger.
- Der skal ansættes flere jordemødre. Der er behov for mere respekt for faget, graviditeten og for familiernes behov, siger hun.
På finansloven for 2016 blev der tilført 200 millioner kroner til landets fødeafdelinger over de næste fire år. Det er dog ifølge Jordemoderforeningen for tidligt at sige, hvad pengene i de enkelte regioner kommer til at gå til. De første penge er blevet afsat per 1. april i år.
Enhedslistens Pernille Skipper ønsker at droppe eventuelle topskattelettelser til fordel for flere penge til fødegangene.