Med aftalen for regionernes økonomi næste år fortsætter øremærkningen af 50 millioner til landets fødeafdelinger. Pengene sættes af på finansloven.
Men det er ikke nok til at sikre en ordentlig omsorg for de gravide og fødende. Det mener formand Lillian Bondo, Jordemoderforeningen.
- Aftalen vil helt sikkert kræve, at nogle områder i sundhedsvæsnet bliver tilgodeset ved forhandlingerne om efterårets finanslov.
- Jeg vil antage, at man skal finde på en masse lappeløsninger, ligesom de 50 millioner kroner for vores område er en lappeløsning, siger Lillian Bondo.
- Jeg tror da nok, at regionerne hellere havde set en langsigtet holdbar løsning for økonomien, siger formanden.
Aftalen mellem Danske Regioner og regeringen, der sætter rammerne for regionernes økonomi til næste år, faldt på plads tirsdag aften.
Som en del af aftalen er parterne ifølge ministeriet enige om fortsat at øremærke 50 millioner kroner til fødeafdelingerne årligt.
Midlerne fordeles i 2018 og 2019 til regionerne på baggrund af bloktilskudsnøglen, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.
De øremærkede midler til fødeafdelingerne kom til verden med den S-ledede regerings finanslov i 2015.
I Jordemoderforeningen er man skuffet over, at sygehusene skal fortsætte med at øge produktiviteten med to procent til næste år.
- Vores område er et af de steder, hvor det er allermest grotesk at forestille sig, at man kan rationalisere to procent hvert år på en fødselsbehandling eller omsorgen for en amning eller et graviditetsforløb, siger Lillian Bondo.
- En fødsel skal have lov til at tage den tid, den skal tage. En amning kan ikke forceres. En graviditet kan ikke køres hurtigere, siger hun.
Aftalen for næste år betyder, at de regionale sundhedsudgifter stiger med en halv milliard kroner. Dermed når de op på i alt 111,9 milliarder kroner i 2018.
Den nuværende styringsmodel på sundhedsområdet fastholdes. Det er kravet om to procents mere produktivitet hvert år. Det vil altså sige et krav om to procent flere behandlinger, undersøgelser med videre.
/ritzau/