Katie Price, der også går under navnet Jordan, har aldrig lagt skjul på, at hun er vild med sex. Det har dog knebet med de seksuelle eskapader siden bruddet med Peter André.
Nu har hun imidlertid fundet en ny kæreste, Alex Reid, og parret er netop taget af sted på en ferie, hvor de har planlagt at have masser af sex.
"Katie og Alex er vilde med hinanden, og de har fortalt deres venner, at de ikke vil forlade villaen. De er enten i deres soveværelse eller i poolen. De er begge besat af sex. Jordan elsker at eksperimentere, og det gør Alex også," siger en kilde tæt på parret ifølge Contact Music.
Jordans venner er dog bange for, at Peter André får fat i nogle af de afslørende billeder fra ferien, så han kan bruge dem i kampen om forældreretten til deres fælles børn.
"Peter vil blive rasende over disse billeder. Hvis han beslutter sig for at angribe Katie i retten, kan disse billeder være skadelige for hendes sag," forklarer kilden.