Mange unge piger drømmer om en date med en af de tre Jonas-brødre, men skulle drømmen gå i opfyldelse, så sidder der mindst tre i starinlysets skær.
De tre kristne brødre har nemlig altid en bodyguard med, når de er på dates. Og det er ikke fordi de tre brødre ikke selv kan føre en samtale med piger, de føler sig bare mere sikre, når de har en anden med.
"Jeg ved ikke, om man ville kalde det for en slags anstandsdame, men vi har altid en bodyguard med os, uanset hvor vi er. Det er bare en, som passer på os," forklarer 21-årige Kevin Jonas til newsblaze.com.
Og yngste skud på Jonas-stammen, Nick, tilføjer:
"Jeg synes det er vigtigt, at uanset hvad vi laver, så er vores sikkerhed i top."
Kevin er forlovet med Danielle Deleasa og planlægger at blive gift inden så længe. De to øvrige brødre Joe på 20 år og Nick på 17 år har eftersigende ingen kærester.
Men det rygtes i branchen, at Joe og Miley Cyrus, aka. Hannah Montana, ser mere til hinanden end venner normalt gør.