Jonas Borring lavede i tre minutters overtid den sidste scoring i sandt drama i Herning.
FCM kom foran efter blot 13 minutter på mål af Jonas Borring og Ken Ilsø. Så det lignede længe en sikker hjemmesejr.
Men FC København formåede at kæmpe sig tilbage i kampen. På to mål af Dame N´Doye kom løverne på 2-2 med et kvarter tilbage.
Derfor så det længe ud til, at FC København kunne overvinde udvisningen af målmand Johan Wiland efter en times spil, hvor han var langt uden for sit felt.
Men Jonas Borring lavede sin anden kasse efter et hjørnespark og så løb FCM alligevel med alle tre point.
Med sejren er midtjyderne nu oppe på bronzepladsen, mens nederlaget næppe får konsekvenser for FCK's guldchancer.