Jon Dahl Tomsson genoptog onsdag træningen efter den ankelskade, der holdt ham ude af den afsluttende kamp i den hollandske Æresdivision.
Derfor håber den danske landsholdsangriber at være med, når Feyenoord i weekenden skal spille play off-kamp mod NAC Breda.
"Det ville være rart, hvis jeg kunne være med på lørdag. Men anklen gør stadig ondt, og derfor ved jeg nok først torsdag, om det kan lade sig gøre," siger Tomasson til Feyenoords hjemmeside skriver flere medier.
For en uge siden stod det klart, at landholdsanføreren også ventes at blive en del af det danske landshold, når Morten Olsens tropper gæster Sverige i VM-kvalifikationen 6. juni.
Jon Dahl Tomasson har været plaget af skader hele sæsonen og har ikke repræsenteret landsholdet siden den overraskende sejr på 3-2 i Portugal i september sidste år.