Lørdag aften skal hun til fest.

For længe, længe siden besluttede Fællesklubben på MAN Diesel i Frederikshavn at holde et brag af en 'oktober-fest' efter tysk forbillede, med musik og sang og bægerklang, og selvfølgelig skal June Menne med. Hun har tilmeldt sig forlængst.

Men når hun vågner søndag morgen, er hun ikke længere smed på MAN Diesel.

Hun er arbejdsløs.

Midt i arbejdstiden

June Menne, som Avisen.dk mødte, da MAN Diesel fyrede godt 400 medarbejdere i starten af september, er i gang med sine sidste arbejdsdage og har været på afklarings-kursus og på jobsøgningskursus.

Det foregår på fabrikken - som en del af fyringsaftalen - men June Menne har alligevel lidt dårlig samvittighed, når hun forlader arbejdet for at gå på jobsøgningskursus midt i 'arbejdstiden'.

"Så skal kollegerne jo lave mit arbejde," siger hun.

Hun tror ikke længere på, at hun har en fremtid som smed i Frederikshavn. MAN Diesel er snart en saga blot og byens anden store industrivirksomhed, lysfabrikken Martin, er i gang med endnu en fyringsrunde.

Det kan ses på gaden

Denne gang er det 80 medarbejdere, der mister jobbet - så er der 170 tilbage på lysfabrikken, som har sagt farvel til 450 medarbejdere i de seneste to år. Dermed er håbet om nye, store industri-arbejdspladser i Frederikshavn endegyldigt slukket.

Samtidig har kommunen varslet  fyring af et par hundrede og en masse underleverandører må også dreje nøglen, når MAN Diesel og Martin ikke længere kan trække læsset.

"Det kan ses på gaden, hvor flere og flere butikker lukker," siger June Menne, som har indset, at hun må skifte spor.

Er der råd til to?

Hun kunne godt tænke sig at blive pædagogisk assistent - men det kræver kreativitet og velvilje fra Jobcentrets side, hvis hun skal gøre det på dagpenge. Det må man nemlig ikke - medmindre Jobcentret vurderer, at det er vejen frem.

"Jeg er nødt til at gøre noget, så jeg ikke står i den her situation om fem år igen. Nu er det tredje gang, og jeg gider sgu ikke mere!"

"For det er jo ikke bare arbejdet, jeg mister. Det er sjakket, det er kammeraterne - det er det, der gør ondt," siger June Menne.

Hendes mand, Henrik, er ved at læse HF og overvejer at læse til ingeniør.

"Men har vi råd til at være to på videregående uddannelse?" spørger June Menne og stiller selv det opfølgende spørgsmål:

"Og har vi råd til at lade være?"

Det fylder meget lige nu, men der er noget andet, der fylder mindst lige så meget: Kommunalvalget 17. november, hvor June Menne har gode chancer for at blive valgt for Socialdemokraterne.

'June-mobilen'

Lige nu er der fuld tryk på hendes valgkamp - selvom Frederikshavn Kommune har besluttet at forbyde valgplakater i lygtepælene. De må kun sættes op på nogle særlige holdere - så June Menne har plastret sin lille Fiat Punto til med valgplakater.

"Altså kun indvendigt - Henrik vil ikke have, at jeg ødelægger lakken," siger hun.

Venner og familie hjælper til - bl.a. June Mennes kollega, Christian Pedersen, som også er blevet fyret. Hans bil er også omdannet til en rullende 'June-mobil' og dermed en del af den karavane, der skal reklamere for June Menne i de næste tre uger.

Socialdemokraterne har og har haft et solidt flertal i Frederikshavn - det har altid været en af partiets højborge - og den naturlige fjende er Venstre. Derimod er der ikke det kærlige forhold til SF som på landsplan, så SF stiller med deres egen borgmesterkandidat, som støttes af - Venstre.

"Det giver bagslag, de bør rykke tilbage i 'rød stue'," siger June Menne - og bruger bl.a. Facebook til at diskutere lokal S-SF strategi med SF'eren Brian Pedersen, som er gammel socialdemokrat. Det lugter mest af alt af ondt blod!

Palmestranden

Men det er ikke det, der optager June Menne mest. Det er at finde nye veje for Frederikshavn i en tid, hvor alt ser mere end sort ud.

"Vi er ramt af den globale udvikling, og vi er nødt til at tænke anderledes. Derfor må vi også gå ind for de vilde forslag, for det kan godt være, at de er vilde, men de har det med at trække andre forslag op af hatten," siger hun.

Og tænker på Frederikshavns palmestrand.

"Dengang købte vi 6-8 palmer og satte dem på stranden. Nu taler vi om en golfbane i europæiske topklasse. Det er godt nok ikke for hr. og fru Jensen - eller for mig for den sags skyld - men jeg er da ligeglad. Bare Frederikshavn får nogle penge at arbejde med."