Det er længere siden, at overskrifter som "Jon Dahl Tomålsson" har prydet landets sportsaviser.
For landsholdets anfører har ikke scoret en eneste kasse i sine seneste ti optrædener på landsholdet.
Og det har fået både Canal 9-værten Peter Møller og DR's ekspert Jan Kalborg til i dag at udtale, at Jon Dahl Tomasson ikke længere er selvskrevet til landsholdet.
Men i VM-lejren siger anføreren, at han ikke tager sig af eksperternes vurdering, og at en analyse af kampene ville være til hans fordel.
"Det er klart, at jeg gerne vil score flere mål. Men hvis man ser de seneste landskampe, jeg har spillet, har jeg ikke brændt mange chancer," siger han til ekstrabladet.dk.
Jon Dahl Tomasson jagter et enkelt mål for at tangere Poul 'Tist' Nielsens rekord på 52 mål for A-landsholdet.