Skuepillerinden Angelina Jolie, der danner par med Brad Pitt, er lige nu den skuespillerinde, der får flest penge ind på sin bankkonto om året, skriver Reuters.
Indtjening fra actionfilmen 'Wanted' og en større sum for sin rolle i filmen 'Salt' har givet Jolie en årlig indkomst på 27 millioner dollar.
Pitts tidligere kone Jennifer Aniston ligger lige bagefter og tjener 25 millioner dollar. Aniston tjener stadig penge for genudsendelser af den populære tv-serie 'Venner', mens de andre millioner stammer fra den romantiske komedie 'Marley and Me'.
'Mamma Mia'-stjernen Meryl Streep ligger på en tredjeplads med en indtjening på 24 millioner dollar, mens Sarah Jessica Parker bliver betalt 23 millioner dollar efter sin rolle i tv-serien 'Sex and the City'.