Angelina Jolie er ikke med i rollen som Lara Croft, når filmholdet bag Tomb Raider optager den treje film i rækken. Megan Fox, der er kendt fra tv-serien Hope&Faith og actionfilmen 'Transformers' fra 2007, er til gengæld en stærk kandidat til at overtage hovedrollen som den modige arkæolog.
Det var i sin tid hollywoodstjernen Angelina Jolie, der var hovedrolleindehaver i den første Tomb Raider fra 2001 og efterfølgeren 'The Cradle of Life' fra 2003, skriver femalefirst.co.uk.
Filmene faldt dog ikke i god jord hos anmelderne og Jolie modtog endda en pris som værste skuespiller for sin præstation i de to film. Publikum var nu ikke enige i den dårlige kritik fra anmelderne og den første film kom til at omsætte for omkring 274 millioner dollars.
Inden optagelserne til den tredje Tomb Raider går i gang, har Megan Fox travlt med efterfølgeren af 'Transformers', som skal optages i løbet af sommeren med titlen, 'Revenge of the Fallen'.