John Travolta mistede i januar sin 16-årige søn, efter han fik et anfald i familiens hjem i Carriebien.
Den sag vil en læge nu ifølge Travolta udnytte, og lægen har derfor afkrævet filmstjernen mere end 180 millioner kroner, hvis han ikke vil beskyldes for sin søns død.
Den 55-årige skuespiller fortalte onsdag til retten i Bahamas, at lægen forsøger at afpresse ham. Travolta har tidligere fortalt, at han forsøgte at redde sin søns liv ved at give ham hjertemassage.
"Jeg vågnede, da min søns barnepige bankede på døren og sagde, at Jett var bevidstløs. Jeg løb ned af trappen med min kone for at hjælpe min søn," lød hans forklaring ifølge femalefirst.com
Der har været anklager mod Travolta om, hvorvidt han nægtede at lade sønnen få lægehjælp og ville have ham fløjet tilbage til USA. Han ville have sønnen til Florida, men han blev fløjet til et nærmere hospital. Sønnen var imidlertid død, inden de ankom.