Manden, der i går blev skudt og såret på en sushi-restaurant i Hellerup nord for København, hedder Dennis og er 36 år.
Han var medlem af rockergruppen HA's Østerbro afdeling, fortæller HA's formand Jørn 'Jønke' Nielsen til ekstrabladet.dk.
"Han er ikke blevet hårdt såret. Skuddet gik ind gennem den ene kind og ud gennem den anden, og han kunne selv gå ud til ambulancen," siger Jønke.
HA-rockeren Brian Sandberg var også til stede på restauranten sammen med flere andre HA'ere og medlemmer af støttegruppen AK81.
Politiet har oplyst, at der var tale om et drive-by-shooting, og at målet formentlig var Brian Sandberg.
Sandberg har nemlig tidligere været forsøgt likvideret på juicebaren Joe and the Juice i København.
Bilen, der blev brugt under skudepisoden, blev senere fundet udbrændt på Nørrebro i København.
Manden, der blev ramt i kæben, men er dog uden for livsfare.