Bokseverdenen er blevet en legende fattigere.
Smokin' Joe Frazier tabte i nat sin kamp imod leverkræft og døde på et hospice i Philadelphia 67 år gammel.
Det skriver BBC.
Joe Frazier var verdensmester i sværvægt fra 1970 til 1973.
Han vandt som den første over Muhammed Ali i 1971, men tabte de næste to revanchematcher til den mindst ligeså legendariske bokser.
Ikke mindst vil Joe Frazier blive husket for det episke opgør 'Thrilla in Manila' i 1975.
Joe Frazier trak sig tilbage fra professionel boksning i 1976 efter have tabt til George Foreman.
Han forsøgte at gøre comeback i 1981, men nåede kun en kamp, før han endegyldigt lagde handskerne på hylden.
I 1964 vandt Joe Frazier olympisk guld.
Kilde: BBC