Midtbanespilleren Joe Cole erkender, at han ikke kommer til at optræde mere for sin klub Chelsea i indeværende sæson.
Det skyldes den alvorlige knæskade, som han pådrog sig 14. januar i en FA Cup-kamp mod Southend.
"Der var en lille drøm i mit hoved, der gik på at vende tilbage i en FA Cup- eller Champions League-finale, men lægerne har bedt mig om at glemme alt om det. Så nu handler det om næste sæson," siger Joe Cole ifølge eurosport.
Udover Chelseas kampe er Cole også ude af billedet til Englands VM-kvalifikationskampe mod Ukraine, Kasakhstan og Andorra.
Joe Cole er ikke den eneste Chelsea-spiller, der har pådraget sig en alvorlig skade i denne sæson. Michael Essien og Paulo Ferreira er også ude i længere tid.