Jobfirmaer skummer fløden, når unge ledige akademikere skaffer job til sig selv.
Sådan lyder kritikken fra landets to største universitetsbyer, København og Århus, samt fra Kommunernes Landsforening (KL) og flere akademikeres faglige organisationer.
Det skriver Politiken.
"Der er for store kommuner et massivt ressource- og pengespild i at sende akademikere i aktivering efter blot tre måneder - rigtig mange af dem er er netop på vej i job på det tidspunkt," siger Københavnns beskæftigelsesborgmenster Klaus Bondam (R) til Politiken og fortsætter:
"Endnu mere tosset bliver det, når de private aktører, som vi skal bruge, får en bonus for de samme akademikere, som allerede er på vej i arbejde. Det virker sløset med samfundets penge," siger Bondam.
De nyuddannede akademikere under 30 år har siden marts skullet overføres fra kommunale jobcentre til private firmaer.
Men når den arbejdsløse har været hos de såkaldte andre aktører et par uger, udløser det en bonus på omkring 10.000 kroner til det private firma, hvis den nyuddannede skaffer sig arbejde.