En overraskende kobling mellem sport og politik ser nu dagens lys: Tidligere kuglestøder og Vild med dans-deltager Joachim B. Olsen stiller op for Liberal Alliance.
Det sker i eftermiddag, når partiet kl. 13 i dag præsenterer sine ni nye kandidater til folketinget.
"Jeg har overvejet grundigt, om jeg ville gå ind i politik," siger Joachim B. Olsen til Fyens Stiftstidende.
Han stiller derfor op for pariet i Nordjyllands Storkreds. Til Fyens Stiftstidende siger han, at hans politiske forbillede er den tidligere stærk-mand og skuespiller Arnold Schwarzenegger.
Og han bydes velkommen af sin partiformand, Anders Samuelsen, der understreger, at Joachim B. Olsen ikke valgt på grund af sin kendis-status.
"Joachim har det rigtige menneskesyn, og han har den ydmyghed og udholdenhed, der skal til, når man går i ind i et projekt, der skal reformere Danmark," siger Samuelsen til Fyens Stifttidende.
Det er ikke første gang, at kendisser stiller op for partiet. Da Ny Alliance, som partiet hed i 2007, var Kronprinsens eks-kæreste Malou Aamund samt tidligere Røde Kors-direktør Jørgen Poulsen blandt de opstillede kandidater.
Tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten Mette Boch, der er søster til partiets formand Anders Samuelsen, stiller også op. Det samme gør Ole Birk Olesen, redaktør for den liberale netavis 180Grader.